De Rossi: Ville gerne vie hele min karriere til Roma mere end én gang
Serie A

De Rossi: Ville gerne vie hele min karriere til Roma mere end én gang

Daniele De Rossi udtaler, at han fortryder, at han kun kan have én AS Roma-karriere. Stod det til italieneren, spillede han mange flere.

Daniele De Rossi og Francesco Totti er symboler på romersk loyalitet. Førstnævnte er udråbt som capitan futuro - fremtidens kaptajn - mens Totti er Il Bimbo d'Oro - gulddrengen. De Rossi har flere gange vist prøver på, hvor passioneret han er. Som her, da han fejrede en AS Roma-scoring i november sidste år mod Lazio. På tribunen. 

Og De Rossi viser igen, hvor vild han er med Roma. Han blev spurgt, om han fortryder noget i sin karriere, hvortil han svarede: 

- Det eneste, som jeg fortryder i min karriere, er, at det kun er muligt at dedikere hele sin karriere til AS Roma én gang, siger De Rossi til Serie As officielle Facebook-side. 

Daniele De Rossi blev så glad og lettet over en Lazio-sejr tilbage i maj 2015, at han rækkede langefingrene mod Lazios fans på Curva Nord. 

Fremtidens kaptajn har 382 spillet Serie A-kampe for AS Roma siden sin debut i den bedste italienske række i januar 2003.