Eto'o undskylder træner-sammenstød
Foto: Polfoto/Scott Heppell
Serie A

Eto'o undskylder træner-sammenstød

Sampdorias cheftræner, Sinisa Mihajlovic, har forklaret, at Eto'o har undskyldt for episoden, hvor angriberen stormede ud af klubbens træningsanlæg, efter et sammenstød med Mihajlovic.

Det lignede en kort Sampdoria-karriere for Samuel Eto'os vedkommende, da han bare en uge efter sit skifte fra Everton allerede blev rygtet væk fra Sampdoria igen. 

De spekulationer blev sat i søen, efter Sampdorias cheftræner, Sinisa Mihajlovic, havde beordret Sampdoria-spillerne til at deltage i en dobbelt træningssession, dagen efter sidste søndags 5-1-nederlag til Torino. 

For Eto'os vedkommende sluttede den træning nemlig med et sammenstød med netop Mihajlovic, hvorefter Eto'o stormede ud af klubbens træningsanlæg, hvilket fik italienske medier til at spekulerer i,. hvorvidt Eto'o allerede ville stoppe i klubben. Men nu har Mihajlovic forsøgt at lægge låg på sagen, ved at forklare, at Eto'o har undskyldt for epsioden. 

- Han har undskyldt for sin fejl, og nu er alt godt igen, siger Mihajlovic til Sky Sport Italia. 

- Eto'o har vundet alt, så han kan stadig bidrage med rigtig meget. Men han er stadig ikke i form, men han arbejder på dog hårdt på at komme det, lyder det fra Mihajlovic, som søndag kunne se Sampdoria spille 1-1 mod Sassuolo, hvilket betyder, at Sampdoria i øjeblikket indtager femtepladsen i tabellen.