Juventus tæt på Pogba-erstatter
2016-01-06 16:57

Juventus nuppede alle tre point i opgøret mod sejrsløse Verona. Gianluigi Donnarumma og AC Milan tabte hjemme til Bologna.

Juventus har de seneste par år været altdominerende i Italien. Verona har ikke vundet en eneste fodboldkamp i denne sæson. Ja, det lå lige til højrebenet for Juventus forud for onsdagens Serie A-opgør i Torino, og Den Gamle Dame levede op til favoritværdigheden.

Juventus pligtsejrede således med 3-0, og to af scoringerne faldt i første halvleg. Efter otte minutters spil gjorde Paulo Dybala det til 1-0, og kort før pausen øgede Leonardo Bonucci til 2-0 med et af sine meget sjældne mål. Simone Zaza sørgede for 3-0 målet i anden halvleg.

Andetsteds tog Fiorentina en vigtig sejr i topstriden, da holdet fra Firenze besejrede Palermo med 3-1 på Sicilien. Josip Ilicic og Nikola Kalinic sørgede for Fiorentina-målene. Kalinic som to gange oplægger, og Ilicic som dobbelt målscorer. Også Jakub Blaszczykowski kom på måltavlen. Gode, gamle Alberto Gilardino pyntede for Palermo.

På San Siro måtte den 16-årige keeper Gianluigi Donnarumma og resten af AC Milan-mandskabet se sig slået med 1-0 af Bologna efter et sent mål af Emanuele Giaccherini. Lazio måtte skuffende nøjes med 0-0 hjemme mod Carpi.

Anders Christiansen sad på bænken i hele kampen, da Chievo og AS Roma spillede 3-3.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Går FC København videre fra Champions League-gruppespillet?