Roma afviser Bayerns Benatia-bud
Illustration
Serie A

Roma afviser Bayerns Benatia-bud

AS Roma har angiveligt afvist et bud fra Bayern München på 33 millioner euro for forsvareren Mehdi Benatia. De kræver det dobbelte.

Marokkanske Mehdi Benatia er én af verdens mest ombejlede forsvarsspillere lige nu. FC Barcelona har været meldt interesseret, Manchester City og Chelsea følger ham, og nu er Bayern München så også gået ind i kampen om den 27-årige Roma-spillers underskrift.

I følge La Gazzetta dello Sport har Bayern budt 33 millioner euro - godt 250 millioner kroner - for Mehdi Benatia. Et bud som AS Roma angiveligt skulle have afvist med beskeden om, at Benatia koster 61 millioner euro - altså næsten det dobbelte.

Mehdi Benatia kom til Roma i sommer fra Udinese på en kontrakt, der løber til 2018, og derfor kan romerne altså tage sig rigtig godt betalt, hvis de skal slippe deres forsvarskrumtap.

Selv har Benatia tidligere på året både slået fast, at han bliver i Roma, og at han er klar til at lytte til tilbud fra andre klubber. Det forlyder, at Mehdi Benatia selv ønsker et skifte til en klub i London, hvorfor Chelsea altså kan have førertrøjen i kampen om Benatias underskrift.