Roma holder Napoli bag sig
Foto: Dino Panato/Getty Images
Serie A

Roma holder Napoli bag sig

Både Roma og Napoli vandt deres kamp, så der er status quo i toppen af Serie A.

Napoli gjorde sit til, at man skulle hale ind på Roma på andenpladsen i Serie A. De lyseblå vandt med 3-1 over bundproppen fra Pescara. Det nyttede dog ikke alverden for Maradonas gamle klub, da Roma ligeledes sikrede sig en sejr i 20. runde af Serie A. Romerne vandt 1-0 på udebane over Udinese på et mål af Radja Nainggolan.

Sassuolo fik desuden en flot 4-1 sejr på hjemmebane over Palermo, mens Sampdoria og Empoli spillede 0-0. Lazio holdt desuden fat i toppen, da de på hjemmebane besejrede Atalanta med 2-1 efter at have været bagud allerede efter 20 minutter. 

Juventus kan udbygge sin føring i Serie A, når de spiller én af de to kampe, som de er bagud, lørdag aften. Her møder de Fiorentina på hjemmebane klokken 20:45.