Sampdoria-præsident har modtaget dødstrusler fra Zamparini
Mike Palazzotto/Polfoto
Serie A

Sampdoria-præsident har modtaget dødstrusler fra Zamparini

Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, langer ud efter Palermos præsident, Maurizio Zamparini, som angiveligt har truet Ferrero på livet.

Sampdorias præsident, Massimo Ferrero, anklager Palermos præsident, Maurizio Zamparini, for at have leveret dødstrusler over telefonen. 

Ifølge Ferrero er det sket i en telefonsamtale, efter Ferrero ringede til Palermo-præsidenten for at tage en snak om Palermos Edgar Beretto, som har kontraktudløb til sommer og indtil videre har nægtet at skrive under på en forlængelse. Dermed kan Beretto kan altså nu skrive under på en ny kontrakt med andre klubber, og det var netop derfor, Ferrero ringede til Palermos-præsident, Maurizio Zamparini. 

Men ifølge Ferrero var det altså langt fra en glad Zamparini, som var i den anden ende af røret. 

- Zamparini fornærmede mig, han gav mig dødstrusler, og han er gået over stregen nu, siger Massimo Ferrero til Sky Sport Italia. 

- Jeg modtog tidligere en tre måneder lang karantæne, fordi jeg lavede en joke, og nu forventer jeg, at Zamparini også får en straf, for jeg hr fået nok af ham. Han skaber omtale for sig selv og sin klub ved at fornærme mig. Jeg ringede til ham for at spørge til Baretto, og han truede med at slå mig ihjel. 

- Zamparini er nødt til at kigge sig selv i spejlet og tænke over, hvor mange spillere han selv har sikret sig fra andre klubber på sådan en facon, lyder det fra Ferrero. 

Ferrero fik tilbage i december måned en karantæne af det italienske fodboldforbund, da han omtalte Inter Milans ejer, Erick Thohir, som "ham filippineren".