Video : Tipsbladet
Skandinavien

De har ikke råd til OB-spiller

Det lader ikke til, at AIK lykkes med at hente Nicholas Mickelson i OB. Han er simpelthen for dyr.

Det er snart en måned siden, at Fotbolldirekt kunne melde, at AIK havde et godt øje til OB-backen Nicholas Mickelson. Det bliver dog ikke til mere end det, for der kommer ikke til at være nogen handel. 

Årsagen? Mickelson er simpelthen for dyr for Allsvenskan-klubben. Det skriver samme Fotbolldirekt.

AIK vælter ikke ligefrem i penge, og det umuliggør altså en potentiel transfer. Mickelson skulle koste minimum to millioner kroner, men det kan AIK ikke smide for spilleren. Derfor peger pilen altså ikke i retning af et skifte for OB-spilleren.

Mickelson har været med i alle tre OB-kampe dette forår. Hvor de to første var som indskifter, startede han på banen i søndagens opgør mod AGF, hvor han fik 72 minutter på banen.

Mickelson er en fleksibel spiller, som kan spille både til højre og venstre i bagkæden, og hans fleksibilitet sættes der pris på i OB. 

Den fleksibilitet lader det til, at fynboerne kan nyde godt af i et stykke tid endnu.