Lasse Nielsen underskriver 4-årig kontrakt med Malmö FF
Skandinavien

Lasse Nielsen underskriver 4-årig kontrakt med Malmö FF

Den danske forsvarsspiller er blevet præsenteret i Malmö FF.

Rygterne var fremme tidligere på ugen, men nu er det officielt. Den danske forsvarsspiller Lasse Nielsen fortsætter karrieren i Malmö FF. 

Forsvarsspilleren har underskrevet en kontrakt, der løber fire år frem til udgangen af 2020.

- VI har kendt til ham længe, og det føles godt, at han er her nu. Vi ved, at det er en spillertype, som vi har brug for i det system, vi vil spille. Han er hurtig, aggressiv og kommer til at være meget vigtig i vores spilopbygning, og når vi skal vinde bolden tilbage. Hans rutine fra både Europa League og Champions League er også interessant. Han har spillet på det niveau, og vores ambition er at nå det igen, siger Malmö FF's sportschef Daniel Andersson.

29-årige Lasse Nielsen kommer til Malmö FF fra belgiske Gent, hvor han har spillet siden sommeren 2015.