Lasse Vibe gider ikke høre på mere transfersnak
Illustration
Skandinavien

Lasse Vibe gider ikke høre på mere transfersnak

Allsvenskan-topscoreren hævder, at han ikke har andre klubber i støbeskeen.

Selv om IFK Göteborgs træner Jörgen Lennartsson allerede har tilstået, at Lasse Vibe meget vel kan være fortid efter vinterpausen, så ser den 27-årige dansker ud til at tage det hele med ro – eller måske snarere med irritation. For han kan godt blive ør i hovedet af al den transfersnak. For egentlig holder Allsvenskan-topscoreren på, at han bliver i svenske topklub.

- Jeg bliver lidt træt af al den snak og al spekulation. Der er ingen anden klub i støbeskeen, som så mange ellers synes at mene. For mig er det de blåhvide, det handler om, udtaler Vibe til Göteborgs–Posten.

Lige siden Vibe har udskiftet sin agent med Ivan Marko Benes har rygterne floreret.

- Agentskiftet skete meget tidligere – det var først senere, i efteråret, det blev almen kendt, siger angriberen til avisen.

Der har endnu ikke været nogen håndfaste rygter om hvor fremtiden kunne ligge for landsholdsangriberen, som snart skal snakke fremtid med klubbens sportsdirektør Mats Gren.