Video : Tipsbladet
Skandinavien

Tæt på liga-comeback: Nu er der problem med ryggen

Anders Christiansen giver en tur på trampolin grunden til rygproblemet.

Den 33-årige danske Malmö-stjerne Anders Christiansen går en stor oplevelse i møde. Efter mere end 10 måneder skal han nu spille sin første ligakamp igen for den sydsvenske klub.

Den lange pause skyldes de hjerteproblemer, som han blev ramt af, og siden fik indopereret en pacemaker for. Indtil videre har han været med i to testkampe i dette forår, hvor han fik 15-20 minutter. I et interview med Fotbollskanalen giver han en status for, hvordan det ser ud for ham.

- Det er godt. Jeg har haft lidt problemer med ryggen de seneste dage. Jeg var på "Jump" (trampolin-sted i Malmö red.) tre-fire timer i weekenden, måske sidder det lidt fast siger han med et grin og fortsætter:

- Nej, men jeg følte det lidt de foregående dage. Jeg følte det lidt under gårsdagens træning, og det føles bedre i dag. Det er første gang i ti måneder, jeg deltager i en kampforberedende træning, det er fantastisk, lyder det fra Christiansen.

Trods udfordringerne rejser han alligevel med holdet til Norrköping, som de skal møde i den kommende kamp.

Til samme medie fortæller Malmö-cheftræner Henrik Rydström, at de må se, hvordan det kommer til at blive. Som det er nu, så kan Christiansen ikke starte inde i kampe, og at de må tage det hele dag for dag.

Anders Christiansen har spillet i Skåne-klubben siden 2018, og det er blevet til 234 kampe for ham, hvor han har stået bag 61 mål og 46 assister. Derudover har han vundet fem svenske mesterskaber med dem.