Skarbalius og Jonas Dal uenige: De sparkede langt, og vi spillede bedst
Foto: brondby.com / Brøndby IF
Generelle

Skarbalius og Jonas Dal uenige: De sparkede langt, og vi spillede bedst

Brøndby-træner Auri Skarbalius understreger, at det var Esbjerg og ikke de blågule, der spillede mest primitivt søndag aften.

Jonas Dal udtalte efter Brøndby-Esbjerg-kampen søndag aften, hvor chancerne var forsvindende få, at Brøndby spillede primitivt, men det er Auri Skarbalius ikke overraskende uenig i. Den vikarierende træner kaster lidt rundt med aben, hvis præmissen er, at primitivt er negativt, og mener således, at de blågule var bedst på bolden og skabte flest chancer.

- Vi tog hensyn til forholdene. Vi var klart bedst til at spille på den bane. Det var os, der kreerede chancerne. Det er os, der byggede spillet op nede fra. Og det var dem, der løb efter bolden i anden halvleg, siger han til sn.dk og fortsætter.

- Vi havde mest boldbesiddelse i anden halvleg, vi skabte chancerne og spillede fodbold. Det var Esbjerg, der sparkede langt. Vi kan snakke fra morgen til aften, om det var primitivt. Vi kom frem til chancerne efter indlæg og kombinationer.