Video : Tipsbladet
Superliga

AaB-stopper afviser spekulationer: Var kun i Stockholm for at se fodbold

Markus Holgersson er ikke tæt på at skifte til Hammarby, siger han selv. Han overværede bare holdets kamp, fordi han var på ferie i Stockholm.

Forleden blev AaB-stopperen Markus Holgersson rygtet til Hammarby, da han blev spottet til holdets derbykamp mod Djurgården. En tv-kommentator havde desuden set Holgersson i selskab med Hammarbys sportschef.

Det havde dog intet med et forestående sommerskifte at gøre, forsikrer Holgersson. Han er ikke på vej til Stockholm-klubben, som trænes af Jakob Michelsen.

- Det er bare en fornøjelsesrejse. Jeg har ferie nu og er oppe at hilse på venner, og så passer det fint med at kunne se et derby i weekenden. Jeg kender jo Jesper Jansson, som er sportschef, og Erik Sundin, som også arbejder for Hammarby, siger AaB'eren til Aftonbladet.

- Det (et skifte, red.) er ikke aktuelt. Jeg har kontrakt med Aalborg. Men det er fantastisk at få set et derby mellem Djurgården og Hammarby.

Aftonbladet har også talt med sportschefen, der afviser med ordene, at det ikke er noget, parterne har diskuteret.

Hammarby vandt i øvrigt kampen mod lokalrivalerne med 3-1, og dermed ligger Michelsens hold nummer syv, a point med Djurgården på sjettepladsen, når Allsvenskan nu går på sommerpause.