Video : Tipsbladet
Superliga

AaB jagter stadig målsluger

I følge Allan Gaarde, er nordjyderne ikke færdige med at handle.

Mandag blev brasilianske Yann Rolim præsenteret som ny spiller i AaB, men det stopper ikke der for de rød-hvide.

Der mangler nemlig stadig noget power i front, hvor man er på jagt efter en målmager af karat:

- Han (Rolim, red). skal ikke forveksles med en targetangriber. Han er mere spilleren med den gode boldbehandling og de gode assists. Han har en god sparketeknik - især med højre fod - Så man skal ikke se ham her som en decideret målmager. Så vi er stadig på jagt efter yderligere en offensiv forstærkning, og det må meget gerne være en spiller, der kan lave mange mål, siger Allan Gaarde til nordjyske.dk.

Klubben har tidligere haft Peter Møller i to omgange, Erik Bo Andersen, Rade Prica, Jeppe Curth og Lukas Spalvis som topscorere i Superligaen.

AaB lægger næstsidst i Superligaen med et point i tre kampe og en målscore på 4-8.