AaB-træner letter på hatten for Kakeeto
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

AaB-træner letter på hatten for Kakeeto

Morten Wieghorst sporer fremgang hos sit AaB-mandskab.

Det uafgjorte 0-0 resultat ude mod Brøndby søndag aften markerede den sjette Superliga-kamp i træk for AaB uden et eneste nederlag.

Alligevel befinder nordjyderne sig på en 10. plads i rækken, da fem af de seks kampe er endt med en pointdeling, men cheftræner Morten Wieghorst sporer alligevel fremgang hos sit mandskab, der fik deres første sejr i sidste weekend mod Silkeborg.

Til Nordjyske fortæller AaB-chefen, at holdet er på rette vej, spiller disciplinet og nu blot mangler at score på de muligheder, som de tilspiller sig. Hvis det sker, er Wieghorst overbevist om, at sejrene nok skal komme.

Kampen mod Brøndby blev også den blot anden start i AaB-karrieren for 22-årige Robert Kakeeto, der endnu engang imponerede.

Morten Wieghorst mener derfor, at man godt kan pakke spekulationerne om, hvorvidt AaB kan præstere uden deres profiler, helt væk:

- Historien om, at vi ikke kan præstere, når Rasmus Würtz og Kasper Risgård ikke er med, kan vi godt lægge i graven nu. Alle vores tre centrale midtbanespillere var gode i Brøndby, men vi må lette på hatten for Robert. Han har ventet længe på sin chance, men det, han har vist, har virkelig været lovende, fortæller cheftræneren til Nordjyske om Kakeeto, der kom til klubben tilbage i 2015. 

Nordjydernes næste kamp er i DBU Pokalen på udebane, hvor de gæster Middelbart G&BK, der til dagligt spiller i 2. division.