2016-02-01 23:09
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto

For anden gang på sidstedagen af transfervinduet sender AaB en angriber på en lejeaftale.

Angriber Nicklas Helenius skiftede til SC Paderborn fra den tyske 2. Bundesliga på en lejeaftale, og nu er det Viktor Ahlmanns tur til at få en lejeaftale på plads.

Således skriver AaB på sin hjemmeside, at angriber Viktor Ahlmann skifter til Jammerbugt FC på en lejeaftale frem til sommer.

- Nøjagtigt som vi tidligere i dag meldte ud i forbindelse med udlejningen af Nicklas Helenius til SC Paderborn, så gælder det tilsvarende for Viktor Ahlmann, at vi i øjeblikket har historisk hård konkurrence om angrebspositionerne i AaB, hvor Lukas Spalvis, Thomas Enevoldsen, Rasmus Jönsson og Jannik Pohl i øjeblikket er dem, der umiddelbart står forrest, siger Allan Gaarde og forklarer:

- Derfor har det været oplagt for både Viktor og AaB at finde en løsning til gavn for alle parter, og det glæder os, at det er lykkedes at få en aftale på plads med Jammerbugt FC, hvor der venter 16 spændende kampe i foråret.

Ahlmann fortalte tidligere, at han håbede på at blive udlejet til Sverige, Norge eller Island, men i stedet ender han altså i dansk fodbold hos Jammerbugt.

- Jeg har i de seneste måneder været ramt hårdt på selvtilliden, men modgangen kan forhåbentlig modne mig både som menneske og som spiller, og jeg glæder mig til at bidrage bedst muligt hos Jammerbugt FC, siger han.

- Det bliver rart at spille voksenfodbold om point, og jeg vil gøre alt for at levere positivt for holdet – forhåbentlig i form af både mål og assists, siger Viktor Ahlmann.

SENESTE NYT...

AFSTEMNING

Hvem bør kåres som Forårets Profil i Superligaen?

SUPERLIGA-VIDEO