Agent: Dansk interesse for Göteborg-spiller
Alka Superliga
Superliga

Agent: Dansk interesse for Göteborg-spiller

Der er dansk interesse for IFK Göteborg-spilleren Tom Pettersson, bekræfter agenten over for tipsbladet.dk.

IFK Göteborg har spillet en hæderlig sæson og indtager i skrivende stund tredjepladsen i Allsvenskan. De fleste af pointene har klubben hentet uden den 26-årige forsvarsspiller Tom Pettersson på banen. Han har tidligere været en profil i danskerklubben, men i denne sæson er han gledet ud af holdet, og derfor kan det meget vel trække op til et skifte i dette transfervindue.

I den forbindelse er et skifte til Danmark i spil for Pettersson. Ifølge svenske medier er der Superliga-interesse for den tidligere U/21-landsholdsspiller, og det bekræftes også af agenten.

- Det eneste, jeg kan kommentere, er, at det er korrekt, at der er interesse. Nu og her kan jeg ikke tilføje yderligere, siger agenten, Arash Bayat, til tipsbladet.dk.

Tom Pettersson beskrives som en stærk defensivspiller, der med sine 190 centimeter rager godt op i landskabet. Han har tidligere tørnet ud for Åtvidabergs FF og OH Leuven, men aktuelt er han altså at finde i IFK Göteborg, hvor han har kontrakt til udgangen af 2018.