Aleksandar Cavric flirter med dansk klub
Foto: AGF
Superliga

Aleksandar Cavric flirter med dansk klub

Aleksandar Cavric kan overraskende være på vej tilbage til Danmark. Han afslører, at han tygger på tilbud fra Italien og Superligaen.

Aleksandar Cavric var i sidste sæson udlejet til AGF, men den serbiske offensivspiller er nu vendt tilbage til belgiske Genk, der ejer ham. Der bliver dog ikke tale om mere end et kort pitstop for Cavric. RKC Genk har nemlig ingen intentioner om at beholde serberen, der derfor ser sig om efter en ny klub.

Og det kan bringe ham tilbage til Danmark. Han fortæller således, at døren til Superligaen ikke er helt lukket.

- Jeg har snakket med bestyrelsen, og jeg vil væk fra Genk. Det ser ikke ud som om, at klubben har tænkt sig at satse på mig, så derfor er det bedst, at jeg forlader klubben. Jeg har nogle muligheder i Danmark og Italien - i de kommende dage træffer jeg et valg, siger Aleksandar Cavric til Voetbalnieuws og tilføjer:

- Jeg havde en god sæson i Danmark. Jeg spillede næsten alle kampe, og det var rigtig godt, da jeg næppe var kommet i aktion for Genk.

Det forlyder ikke, hvilken dansk klub der lurer på Aleksandar Cavric.