Video : Tipsbladet
Superliga

AGF-profil glæder sig til Superliga-start: Holdet er begyndt at tage form

AGF-spillerne er så småt begyndt at være klar til Superligaen starter igen.

AGF's midtbanespiller Danny Olsen lægger ikke skjul på, at det kribler i kroppen efter at komme i gang med Superligaen igen.

Selv om der stadig mangler nogle uger endnu, før vinterpausen er slut, mener AGF-profilen, at holdet er ved at være der, hvor de skal være.

- Vi kan se tingene er begyndt at tage form i den måde, vi gerne vil spille på, og drengene ser skarpe ud. Så vi skal gribe foråret rigtig godt an på de præmiser, som vi nu har lagt for dagen, og det ser rigtig spændende ud, siger Danny Olsen til AGF TV.

Se også Daniel Christensens og Stephan Petersens reaktioner på holdets træningslejr samt tankerne om det kommende Superliga-forår i playeren øverst i artiklen.