Akharraz: Nu vil jeg til udlandet
Illustration
Superliga

Akharraz: Nu vil jeg til udlandet

Osama Akharraz har ikke fået revet kontrakten med AGF i stykker, men den driblestærke midtbanespiller vil til udlandet at spille denne sommer.

Osama Akharraz var ikke at finde i AGF's trup mod HB Køge torsdag, og Morten Wieghorst fortalte efterfølgende til TV3 Sport, at årsagen var, at Osama Akharraz skulle finde en ny klub.

Det betyder dog ikke, at Akharraz er blevet fyret i den århusianske klub, fortæller han selv til TV2 Sporten:

- Det har jeg i hvert fald ikke fået at vide. Men klubben og jeg har længe været enige om, at jeg skulle finde mig en ny klub, siger Akharraz.

Akharraz fortæller samtidig, at der har været nogle klubber efter ham denne sommer, uden de dog har været de rigtige:

- Det er de store europæiske ligaer, jeg kigger mod. Der er ikke et bestemt land, jeg vil til. 

Der er dog stadig intet konkret på bordet for Akharraz netop nu, men derfor håber AGF-spilleren stadig, at telefonen snart ringer:

- Man ved aldrig, hvornår man får det gyldne opkald - men der gang i noget, fortæller han afslutningsvis.

Osama Akharraz kom til AGF fra Brøndby i 2012.