Augustinsson: Fantastisk debut
Foto: Polfoto
Superliga

Augustinsson: Fantastisk debut

Selv med en sejr på 2-0, hvor Ludwig Augustinsson havde en stor finger med i spillet i begge mål, så var han endnu ikke helt tilfreds med holdets indsats.

Med én assist og én scoring fik venstrebacken Ludwig Augustinsson en helt perfekt debut for FC København. Derfor var det en meget glad svensker, der blev interviewet af Canal9 efter kampen mod FC Vestsjælland.

- Sådan en debut kan ikke blive bedre. Det var fantastisk. Det var generelt en ret god kamp for os i dag, men det kan også godt blive bedre, siger Ludwig Augustinsson. 

Det var især efter scoringen til 2-0, at Augustinsson mente, at FCK kunne have ydet mere.

- Vi stopper lidt med at spille i anden halvleg, hvor vi godt kunne have scoret flere mål. Men vi gjorde det i dag, som vi havde talt om inden kampen, lød det fra FCK-debutanten.

Med sejren på 2-0 over Vestsjælland er FCK inden FCM's kamp mandag kun fem point efter førerholdet.