Video : Tipsbladet
Superliga

Bashkim Kadrii: Det bliver bedre og bedre

Bashkim Kadrii, der er udlejet fra FCK til Minnesota United, mærker fremgang uge for uge.

FC København udlejede i januars transfervindue Bashkim Kadrii til USA og Minnesota United. Lejemålet tjente det enlige formål for offensivspilleren at få noget mere spilletid, end der var udsigt til i FCK, hvor Kadrii har haft svært ved at komme på holdet efter en længere skadespause.

Indtil videre er Kadrii ikke blevet overanstrengt af spilletid i den amerikanske klub. Senest i nat dansk tid sad danskeren på bænken i hele kampen, da Minnesota United besejrede Colorado Rapids med 1-0 i MLS. 

Han fastslår imidlertid, at han nyder stor gavn af lejeopholdet.

- Tingene bliver bedre og bedre for hver uge. Jeg har haft to knæskader, så det er ikke meget, jeg har spillet de seneste par år. Så for mig var det en god mulighed at komme her og bygge mig selv op uge for uge, siger Bashkim Kadrii ifølge startribune.com.

Bashkim Kadriis lejeaftale med Minnesota United gælder som udgangspunkt for resten af 2017.