Bedst og værst: Borring drev gæk med AGF's forsvar
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

Bedst og værst: Borring drev gæk med AGF's forsvar

Tipsbladet.dk kårer kampens bedste og værste i fredagens Superligakamp mellem Randers FC og AGF.

Randers FC - AGF 4-1 (2-1)

1-0 Mikael Ishak 14'

1-1 Stephan Petersen 41'

2-1 Jonas Borring 45'

3-1 Mandla Massango 84'

4-1 Mikael Ishak 90'

Kampens bedste:

Randers FC:

Jonas Borring var her, der og alle vegne. Især i første halvleg hvor Randers var mere offensive, var Borring var farlig både kanten, og når han løb i dybden bag AGF's midterforsvar.

AGF:

Aleksandar Cavric skabte store problemer i Randers's venstre forsvarsside. Cavric fik masser af plads at boltre sig på og slog flere giftige indlæg, som medspillerne var tæt på at komme frem til.

Kampens værste:

Dino Mikanovic havde en svær dag. Højrebacken stod primært over for Jonas Borring, og Mikanovic formåede aldrig at få styr på den hurtige kantspiller. Flere gange missede Mikanovic opdækningen, som Borring ikke var sen til at udnytte.

Kampens detalje:

Randers' straffespark til 1-0 så ud til at være endnu en dommerfejl, som der har været adskillige af i dette års Superliga. Mikael Ishak får ganske vist prikket bolden forbi Jens Jønsson, men derefter ser det ud til, at Jens Jønsson rammer Ishak ganske lidt. Og endda uden for feltet.