Brøndby henter belgisk midtbanespiller
Foto: David Tiemroth/tipsbladet.dk
Superliga

Brøndby henter belgisk midtbanespiller

Brøndby nøjes ikke med at hente Karim Hafez i Lierse. Sabir Bougrine, der er defensiv midtbane, bliver også hentet i den belgiske klub. Bougrine er 20 år og har rødder i Marokko.

Der er gang i Brøndby i dag. På trods af, man røg ud af Europa League i torsdags, vælger Brøndby at styrke bredden i truppen. Karim Hafez er tidligere blevet nævnt, men de nøjes ikke med en enkelt spiller i Lierse. Belgieren Sabir Bougrine, der spiller defensiv midt, er ifølge Lierses hjemmeside også på vej til Superligaens foreløbige etter. 

Lierse skriver på sin hjemmeside, at både klubberne og spillerne er enige om overgangen af Sabir Bougrine. Der er tale om en etårig lejeaftale. 

Bougrine har i denne sæson spillet tre kampe for Lierse i Proximus League.