Brøndby skifter endnu engang ud på posten som adm. direktør i klubben. Søren Vadmand er således blevet afsat efter bare et halvt år i jobbet. Jesper Jørgensen vender tilbage til posten som administrerende direktør efter at have været økonomidirektør i det seneste halve år.
Det er langt fra første gang, at Brøndby skifter ud på den øverste post i direktionen. Siden 2007, hvor Per Bjerregaard forlod posten, har man således skiftet administrerende direktør otte gange.
Tipsbladet.dk bringer her et overblik over de mange direktørskifter på Vestegnen:
Fra sommeren 2007 til april 2008: Ole Palmå
Fra april 2008 til efteråret 2009: Hermann Haraldson
Fra efteråret 2009 til foråret 2010: Jan Buch Andersen
Fra foråret 2010 til december 2010: Ole Palmå
Fra december 2010 til sommeren 2012: Jan Lockhart
Fra sommeren 2012 til februar 2014: Tommy Håkansson
Fra februar 2014 til september 2015: Jesper Jørgensen
Fra september 2015 til marts 2016: Søren Vadmand
Fra marts 2016: Jesper Jørgensen
De fleste direktører har altså siddet mellem et halvt og halvandet år på posten. Spørgsmålet er, hvor længe Jesper Jørgensen kommer til at bestride posten i denne omgang.