BST: Pengene rækker ikke langt
Illustration
Superliga

BST: Pengene rækker ikke langt

Brøndby Supporters Trust glæder sig over de livsvigtige millioner til Brøndby og vil ny søge dialog med de nye storinvetorer i klubben, så de rigtige beslutninger bliver taget i fremtiden.

Det er ikke kun ledelse i brøndby, der jubler over det flotte resultat i forbindelse med klubbens livsvigtige aktie-emission, der har kastet 108 millioner kroner i klubkassen.

Også hos Brøndby Supporters Trust (BST) er der glæde og stolthed over, at pengene og dermed klubbens eksistens er sikret

- Vi har i BST sat alle sejl ind for at få småaktionærer og fans til at deltage i emissionen. Det har været en stor succes, og vi har gennem hele emissionen oplevet en massiv opbakning fra vores medlemmer, fans og klubbens aktionærer, siger formand Sune Blom i en pressemeddelelse.

- Vi er naturligvis utroligt glade og lettet over, at det nu er lykkedes at sikre selskabets økonomi og ikke mindst, at det er sket på baggrund af en bred opbakning. At økonomien nu også er sikret ved nedrykning skyldes i høj grad de mange enkeltinvestorer, der har turde tro på projektet. Det fortjener de og klubben stor ros for.

Fan-organisationen vil nu søge at skabe dialog med de store nye investorer i klubben, samt klubbens ledelse, så der hurtigt kan komme et overblik over, hvordan pengene skal forvaltes og hvem der i fremtiden skal bestemme i Brøndby.

- Vi er med dagens melding nået et stort skridt nærmere en sikring af Brøndby IF's fremtid. Men klubbens historie har med al tydelighed vist, at pengene ikke rækker langt, hvis ikke de rigtige beslutninger følger med. Derfor håber vi, at alle stakeholders omkring klubben kan samles til en ærlig dialog, der kan medføre den nødvendige samling omkring klubben.

- Dagens begivenhed betyder for BST, at vi endnu engang trækker i arbejdstøjet. Skal de mange nye aktionærer have indflydelse på sammensætningen af den nye bestyrelse, kræver det, at vi formår at organisere os. Vi opfordrer derfor alle til at afgive fuldmagt over deres aktier, så vores fælles indflydelse kan gøre sig gældende, siger Sue Blom.

De 108 millioner kroner er i følge klubbens direktør Tommy Håkansson rigeligt til, at Brøndby også kan overleve en nedrykning, som spillerne på banen de kommende uger skal slås for at undgå.

Brøndby møder søndag FC København på Brøndby Stadion.