Ekspert: Jan Bech Andersens tilbagetræden kan blive en økonomisk fordel
Foto: Jens Dresling / Polfoto
Superliga

Ekspert: Jan Bech Andersens tilbagetræden kan blive en økonomisk fordel

Aktieekspert mener, at Jan Bech Andersens farvel til Brøndby-formandsposten kan ende som en økonomisk fordel for klubben.

Jan Bech Andersen trak sig tidligere på dagen fra at genopstille som Brøndby-bestyrelsesformand, og spændende bliver det så, hvordan det påvirker klubbens fremtidige økonomiske formåen og for den sags skyld fremtid.

Hovedinvestoren har i forbindelse med udmeldingen bedyret, at han fortsat vil lægge penge i hjertebarnet, men måske kan hans tilbagetræden også betyde, at andre nu vil med på vognen. Det mener i hvert fald Morten Langer fra Økonomisk Ugebrev

- Bestyrelsen håber, at der er nogle mindre aktionærer, der vil komme med penge, og der er måske nogen, der har sagt, at der er for meget cirkus, men nu har de håndteret den problemstilling, og der er ikke den barriere mere, siger han til Ekstra Bladet, før han desuden slår fast, at Jan Bech Andersens fortsat store bidrag stadigvæk i sig selv er afgørende for klubbens eksistens og for, at andre fortsat kan finde interesse i projektet.