Elmander i muligt farvel til Brøndby: Ved ikke hvad der sker
Foto: Lars Poulsen / Polfoto
Superliga

Elmander i muligt farvel til Brøndby: Ved ikke hvad der sker

Johan Elmander har kontraktudløb med Brøndby til sommer men har ikke tænkt sig at stoppe karrieren, selv om det ikke bliver til en forlængelse i Superliga-klubben.

Johan Elmander, der i de seneste tre Superliga-kampe har nettet fire gange for Brøndby har i dag meddelt, at han stopper på det svenske landshold. Dermed kan den 34-årige offensivspiller hellige sig klubkarrieren, hvor han oftere og oftere er at finde i rollen som indskifter.

Johan Elmanders kontrakt udløber til sommer, og det er ikke givet, at der venter en forlængelse med Brøndby. Sportschef Troels Bech har af flere omgang antydet, at der med flere kontraktudløb til sommer kan blive tale om en vis udskiftning i truppen. 

Selv ved Johan Elmander ikke, hvor han står. 

- Jeg har ingen anelse om, hvad der kommer til at ske. Kroppen har det rigtigt godt. Om det bliver til en tur hjem til Sverige eller andet, ved jeg ikke, siger Johan Elmander til Aftonbladet.se.

En ting er dog sikkert - han stopper ikke karrieren.

- Nej, ikke som tingene er nu. Absolut ikke. 

Men Elmander lægger ikke skjul på, at han ikke ligefrem er ivrig efter at vende tilbag til Sverige, hvor flere klubber spiller på kunstgræs.

- Jeg lukker ikke døren, men jeg har det svært med kunstgræsset og forårssæsonen. Som det er lige nu: Nej, siger han.
 

Johan Elmander er i denne sæson i alt noteret for fem mål i 13 kampe og er dermed Brøndbys næst mest scorende efter Teemu Pukki, der har scoret syv gange.