Emre Mor efter FCK: Sejren overrasker mig ikke
Foto: Jakob Jørgensen/Polfoto
Superliga

Emre Mor efter FCK: Sejren overrasker mig ikke

Kun 18-årige Emre Mor var ikke forbavset over, at FC Nordsjælland var i stand til at sejre mod Superliga-førerholdet FC København søndag.

FC Nordsjælland formåede søndag eftermiddag at besejre Superliga-førerholdet FC København, da de hjemme vandt med 2-0 over løverne fra hovedstaden. 

Kampens første mål blev sat ind af Emre Mor, der kun er 18 år gammel. Den unge angriber spillede størstedelen af kampen, før han mod slutningen blev udskiftet til et stort biflad. 

Den unge tyrker vælger dog ikke at vægte sin egen præstation højest. 

- Synes over hele linjen, målmand til angreb, gør vi det helt vildt godt. Vi arbejder hårdt for hinanden. Det var ikke en enmandspræstation på noget område, men en holdpræstation, siger han til DR Sporten og fortsætter:

- Sejren overraskede mig ikke, for jeg ved, hvor gode vi er, når vi spiller godt. 

Det var Emre Mors andet Superliga-mål i denne sæson - og mon ikke der kommer et par mere?