FC København vil hente Delaney-erstatning i januar
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

FC København vil hente Delaney-erstatning i januar

I januar vil FC København formentlig hente en erstatning for Thomas Delaney.

Når FC København onsdag aften går på banen i Champions League-opgøret mod Club Brugge, bliver det midtbanespiller Thomas Delaneys sidste europæiske kamp for FCK, inden han rejser til Tyskland og Werder Bremen, hvor han skal omstille sig til at spille for et bundhold.

Og selv om FC København i sommer hentede Jan Gregus og har gode erstatninger klar i kulissen på en position, hvor også Youssef Toutouh kan spille, er det bestemt ikke utænkeligt, at FC København henter en ny spiller ind i stedet for den danske landsholdsspiller.

Det siger FC Københavsn administrerende direktør, Anders Hørsholt, i et interview med Ekstra Bladet.

- Der går sjældent et transfervindue, hvor vi ikke gør et eller andet. Det lyder ikke forkert, at vi allerede i januar vil hente en ny til midtbanen, når Thomas Delaney rejser til Werder Bremen, siger Anders Hørsholt til Ekstra Bladet.

Ud over at snakke Thomas Delaney fastholdet FC København-direktøren fortsat, at Ståle Solbakken som minimum er træner hos de danske mestre frem til sommeren 2018, hvor hans kontrakt udløber. Og han siger også, at der er planer om at kigge på kontrakten og muligheden for forlængelse. Hørsholt siger, at han vil strække sig langt for, at Solbakken bliver i FCK i lang tid.