18+ | Spil ansvarligt –  Test dig selv med Gamalyze! | Regler og vilkår gælder | StopSpillet – Ring til 70 22 28 25 | Udeluk dig via ROFUS | Alle links, der følges af symbolet *, er reklamelinks, der kan bidrage til sidens indtjening
Video : Tipsbladet
Superliga

FC Midtjylland - AGF

FC Midtjylland jagter søndag vigtige guldpoint mod slukørede AGF, som kommer lige fra et skuffende finalenederlag til Silkeborg.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 18:00
Spillested: MCH Arena
Dommer: Jacob Karlsen
På TV: 6’eren

Holdnyt:
FC Midtjylland:
Pilen peger skiftevis op og ned for FC Midtjylland, som den ene dag kan levere på højeste klinge mod de forsvarende mestre FCK, for så at blive kørt rundt i manegen af Silkeborg den næste.

I sidste weekend havde midtjyderne en af de dage, hvor tingene gik den rigtige vej, da Brøndby blev besejret med 3-2 hjemme på MCH Arena efter en hæsblæsende forestilling.

Thomasbergs tropper havde ikke råd til at tabe i sidste uge, hvis gulddrømmen skulle holdes i live, og det kunne man se på den indsats, der blev lagt for dagen. Midtjyderne virkede til at ville det mere end Brøndby, og selvom det holdt hårdt, var det helt på sin plads, at ulvene stak afsted med alle tre point efter en fantastisk energisk indsats.

Sejren over Brøndby har åbnet Superligaens guldkamp op på vidt gab igen. FC Midtjylland og FCK er kun ét point fra Brøndby på førstepladsen, mens FC Nordsjælland følger lige efter med tre point op til duksepladsen.

12 point tilbage at spille om, og der har sjældent været så meget spænding om det danske mesterskab, som der er i denne omgang. 

For FC Midtjylland udgør søndagens opgør mod AGF en gylden mulighed for at tage point på enten Brøndby eller FCK, som mødes forud for dette opgør.

Hjemmeholdet må undvære langtidsskadede Marrony. Alhaji Kamara, Ola Brynhildsen og André Rømer er også på skadeslisten. Victor Bak er omvendt klar igen.

AGF:
Tæt på hele Aarhus havde taget turen til pokalfinale i København torsdag, hvor ‘’De Hviie’’ kunne vinde deres første titel siden 1996, hvis bare de kunne besejre de små naboer fra Silkeborg.

Det skulle dog vise sig sværere end som så. Den yderst jævnbyrdige finale mellem de to østjyske klubber endte nemlig med en snæver sejr til Silkeborg, som i det store hele også var det bedste hold på banen.

AGF fik lov til at være meget på kuglen i anden halvleg, hvor de jagtede den udlignende scoring, men som så mange gange før i sæsonen blev det illustreret, hvor svært Uwe Röslers tropper har ved at skabe chancer i åbent spil.

Det var forståeligt nogle triste spillere og fans som TV-kameraerne fangede efter det bitre nederlag, og spørgsmålet er, hvor skuffelsen efterlader AGF forud for søndagens tur til Herning?

De fleste æg var lagt i pokal-kurven, mens der er i Superligaen ikke er eller har været meget at spille for i den seneste måneds tid. Hiver aarhusianerne sig op til at slutte sæsonen ordentlig af eller begynder de bare at tælle ned til sommerferie?

Mikkel Duelund, Michael Akoto, Tobias Mølgaard og Kevin Yakob forventes er ude med skader. Benjamin Hvidt, Jonas Jensen-Abbew og Janni Serra er ligeledes fraværende.

Frederik Tingager, som måtte udskiftes i pokalfinalen med en lille skade, er med i truppen mod FCM.

Karantæner:
FC Midtjylland: Ingen
AGF: Ingen

Bud på startopstillinger:
FC Midtjylland (4-4-2): Lössl - Dalsgaard, Ingason, Bech Sørensen, Paulinho - Sørensen, Martinez, Charles, Osorio - Franculino, Cho 

AGF (4-3-3): Peacock-Farrell - Beijmo, Tingager, Knoester - Andersen, Madsen, Brandhof, Links - Bech, Mortensen, Anderson 

Dom:
Der bør være stor forskel på motivationen, når FC Midtjylland og AGF søndag krydser klinger på MCH Arena.

‘’Ulvene’’ kæmper for Superliga-guldet, mens gæsternes sæson er så godt som ovre efter det skuffende finalenederlag torsdag.

AGF har døjet med en masse skader på det seneste, og har tilmed 90 friske minutter i benene til forskel fra FC Midtjylland, så alt peger hjemmeholdets vej her.

Seneste indbyrdes opgør endte med en 1-0 til midtjyderne, og der skal være gode chancer for endnu et rent bur mod en AGF-offensiv, som har svært ved at skabe chancer i åbent spil.

2-0 til Thomasbergs tropper.

Spilforslag:
FC Midtjylland vinder til nul til odds 2.25 ved Unibet. Husk, at odds kan ændre sig løbende.