Ud er røget tre spillere hos FC Vestsjælland i form af Thiago Pinto Borges, Jonas Thomsen og Danni König, og nu kan Superliga-klubben være på vej til at præsentere vinterens første forstærkning forud for et forår i Superligaen, hvor holdet har en hård opgave foran sig. Før de sidste 16 kampe er FC Vestsjælland nemlig på 11. pladsen i ligaen med fire point op til OB over stregen.
Den islandske midterforsvarer Eggert Jonsson træner i øjeblikket med under cheftræner Michael Hansen i FCV, og det forventes, at klubben vil tilbyde Jonsson en kontrakt for resten af sæsonen. Det skriver BT.
Den 26-årige forsvarsspiller har en fortid i Hearts og Wolverhampton, og senest har han været i portugisiske Belenenes, hvor kontrakten udløb i sommer. Nu kan Jonsson så være på vej tilbage på fodboldbanen i dansk fodbold.
Eggert Jonsson har desuden spillet 19 kampe for Islands landshold.