FCK banker Brøndby og AGF på børsen
Foto: Jens Dresling / Polfoto
Superliga

FCK banker Brøndby og AGF på børsen

Det er ikke kun på banen, at FC København i 2016 har præsteret bedst blandt de børsnoterede klubber.

FC København har taget føringen i Superligaen, hvor holdet endnu er det eneste ubesejrede mandskab, der er brav succes i Champions League med en flot uafgjort ude mod det portugisiske storhold FC Porto og senest den imponerende 4-0-sejr over Club Brugge i Telia Parken.

Og det er ikke kun på banen, at FC København giver den som de bedste. Også på Børsen viser Københavnerklubben de bedste resultater. 

Det er finans.dk. der har lavet en oversigt for de tre børsnoterede fodboldklubber med den største markedsværdi og zoomet ind på udviklingen af  aktiekursen for 2016.

FCK er under Parken Sport & Entertainment, der siden årsskiftet har oplevet en stigning på hele 40 procent på børsen, hvilket blandt afspejler sig på baggrund af de sportsligt stærke resultater med et dansk mesterskab og siden Champions League-kvalifikationen.

Brøndby IF har den næst største markedsværdi men har slet ikke klaret sig lige så godt på børsen. Faktisk er Brøndby faldet med otte procent siden nytår, hvilket bland andet kan have sin forklaring i et første halvår med en masse intern uro, da eksempelvis storaktionær Jan Bech Andersen måtte trække sig som formand efter i utide efter en sag om nedladende kommentarer om daværende og tidligere ansatte i klubben. Efter den sag oplevede aktien et markant dyk, men siden den nye sæson og start under træner Alexander Zorniger, er kursen i bedring. 

AGF er klubben med den tredje største markedsværdig og er en del af Aarhus Elite, og selv om resultaterne samlet set ikke har været helt på toppen har aktien alligevel præsteret flot med en stigning på 25 procent siden nytår.

For både Parken Sport & Entertainment og Aarhus Elite-aktien gælder det, at de har klaret sig bedre end C20 Cap-indekset i år.

Se ovesigten hos finans.dk her