Superliga

FCK-emne tilbage i Celtic-søgelys

Baba Diawara, der i sommer var på FCK's ønskeseddel er nu tilbage i søgelyset hos Celtic, der var millimeter fra at hente ham i sommervinduet.

I sommer var Baba Diawara et varmt emne som afløser for en eftertragtet Dame N'Doye, men en pris på fem millioner euro [37 mio. kr.] var ikke noget, som FCK ønskede at betale for den senegalesiske angriber. Det ville skotske Celtic dog gerne, og såvel pris som kontraktforhandlinger var på plads mellem Celtic, Maritimo og Baba, men i sidste øjeblik røg handlen i vasken grundet manglende arbejdstilladelse.

Siden da har Baba vist sit værd som målscorer i Portugal, hvor han med ni mål er øjeblikkelig topscorer i ligaen. Det har fået Celtic til at fortsætte jagten på den 23-årige angriber, som ifølge Daily Mail nu koster 3 millioner pund [27 mio. kr.], hvad der svarer til et prisnedslag på 10 millioner kroner.

Læs også: FCK-emne overstråler superstjerner

- Jeg har talt med skotterne igen for nylig, og vi er klar til at genoptage forhandlingerne. Vi kunne ikke komme overens om en aftale tidligere, men alt er muligt nu. Det er et spørgsmål om at sætte os ned og tale kravene igennnem, siger Maritimos bestyrelsesformand, Carlos Pereira, ifølge Daily Mail.

Interessen for Baba Diawara er dog næppe blevet mindre med mål ni mål i 12 kampe i dette efterår, og Maritimo-bestyrelsformanden erkender da også, at mange klubber kommer og kigger på den senegalesiske bomber.

Læs også: Ny N'Doye klar til FCK

- Vi kan ikke udelukke at sælge vores bedste aktiver. Hvis vi gjorde det, kunne vi løbe risikoen for at gøre spillerne utilfredse på grund af det enorme spring i løn, de kunne få ved at flytte. Baba er meget moden og stoler på, at jeg gør, hvad der er bedst for ham, siger Pereira.

Søndag var flere klubber på stadion for blandt andet at følge Baba i kampen mod Benfica, hvor Maritimo dog tabte 1-0. Om FC Københan stadig har interesse i spilleren er uvist, men med et prisfald på 10 millioner kroner er Baba nok kommet ned i et mere overskueligt prisniveau for en Superliga-klub.