FCMs redningsmand: En dårlig afslutning
Foto: Anders Brohus/Polfoto
Superliga

FCMs redningsmand: En dårlig afslutning

Jakob Poulsen indrømmede efter kampen mod AaB, at det sidste af de to mål, han scorede i kampen, var ret heldigt.

FC Midtjylland tog søndag aften endnu et skridt mod mesterskabet, da de i overtiden ved Jakob Poulsen fik rettet et skud af, der gik i mål til 2-1. Tidligere var det dog blevet til et smukt frisparksmål, men det var mest det sidste i kampen, der blev talt om. 
 
Efter kampen fik Canal9 fat i manden bag dagen to FCM-mål, hvor det naturligvis var sejrsmålet i overtiden, der blev spurgt ind til.

- Det er fantastisk med et mål i overtiden. Det kendetegner os i øjeblikket. Vi bliver ved med at tro på det lige til det sidste, siger Jakob Poulsen.

Han havde dog intet imod at komme ind på de faktum, at det er blevet til mange sene mål for FCM i denne sæson og i særdeleshed den seneste tid, hvor han også scorede et sejrsmål sent mod Randers.
 

- Vi har marginalerne på vores side i øjeblikket. Det var mest held til sidst, for det var jo en dårlig afslutning. Vi havde også en i Randers. Vi forsøger altid at jagte marginalerne, og det er bare dejligt at se, at det lykkedes, siger den dobbelte målscorer.

Med sejren er FCM nu 14 point foran FC København, der spiller mandag mod Silkeborg.