Video : Tipsbladet
Superliga

Frustreret Van der Vaart: Det har været lort

FC Midtjyllandspilleren har været plaget af skader i sin tid i klubben, og det har irriteret hollænderen meget.

Rafael Van der Vaart fik søndag comeback i FCM-truppen, der var på besøg i Parken. 

Hollænderen har været skadet siden februar, men viste at han stadig besidder evnen til at slå de magiske afleveringer. I det kvarter han fik på banen, nåede han at servicere Gustav Wikheim, der reducerede til 1-3 for gæsterne. 

Men den manglende spilletid og de mange skader har været hårdt for den 34-årige midtbanespiller.

- Det har været lort. Man vil spille og hjælpe holdet, men når din krop ikke virker, er det frustrerende. Men nu har jeg det godt, og det fortsætter forhåbentlig, siger Rafael Van der Vaart til BT.

Hollænderen spillede 45 minutter for klubbens reservehold i sidste uge og regner med, at han er tilbage i førsteholdstruppen igen i næste kamp. FCM-træner Jess Thorup regner dog ikke med, at Van der Vaart er i form til meget mere end indhop foreløbig.