Video : Tipsbladet
Superliga

- Han har nærmest været en skygge af sig selv

Brian Laudrup mener, at Dario Osorio har været skuffende for FC Midtjylland i de seneste kampe.

FC Midtjylland sluttede grundspillet som etter i Superligaen, men i Mesterskabsspillet har “ulvene” haft det svært. Blot fire point i fem kampe har midtjyderne hentet, og Thomas Thomasbergs mandskab har tabt tre ud af fem kampe.

Og der er ingen tvivl om, at FC Midtjylland har skuffet i Mesterskabsspillet.

Det slår Brian Laudrup fast i optakten til søndagens kamp mod Brøndby IF på Viaplay, og den danske legende peger på særligt én FC Midtjylland-stjerne, der ikke har ramt niveau på det seneste.

- Vi snakker tit om, at FC Midtjylland er et hold, der lever af deres energi og presspil. De har selvfølgelig noget kreativitet på kanterne, men især Dario Osorio har i de seneste kampe nærmest været en skygge af sig selv. Han er blevet taget ud i pausen to gange i træk.

- Han er så vigtig offensivt for dem, så det bliver interessant at se i dag, om han kan gøre det onde ved Brøndby, siger Brian Laudrup til Viaplay.

Dario Osorio viste ellers forrygende takter for FC Midtjylland imod både AGF og FC København, hvor han over to kampe noterede sig for to scoringer og en assist, men - som Brian Laudrup påpeger - er chileneren i de seneste to kampe blevet skiftet ud i pausen.

Søndag aften starter den 20-årige kantspiller igen.