Hits fra 2015: Talenternes mand

Hver dag frem mod 24 december bringer vi det bedste fra Tipsbladet Print 2015.

Historier, interviews, features og fokus med høj kvalitet - leveret med hjerte og indsigt.

Køb Tipsbladet sammen med Ekstra Bladet - gør det online her

I dag, 3. december historien en af landets absolut bedste talentudviklere, der har været med til at fostre adskillige topspillere i Nordjylland.

Læs eller genlæs historien, der første gang blev bragt i Tipsbladet. 5. juni 2015:

TALENTERNES MAND

 

 

Det begyndte med nogle sæsoner på banen i halvfjerdserne og siden en tid i starten af halvfemserne som cheftræner, før han efter mellemspil i Viking Stavanger og Vejle vendte tilbage til AaB som udviklingschef i sommeren 2000. Så Poul Erik Andreasen har efterhånden rundet de 25 år i klubbens tjeneste, men selv om fødselsdatoen taler om en opnået pensionsalder, ser den 65-årige udviklingschef langt fra fodboldtræt ud sådan en mandag formiddag på AaB's anlæg ude i Aalborg Øst.

 

Det er godt nok ikke ham, der råber højst - der gør humørsprederen og assistenttræneren Allan Kuhn - men Andreasen følger nøje med i talenternes rolle i de taktiske spil inde på græsset, og til sidst træder han selv ind som manden bag de afsluttende afslutningsøvelser.

 

Så står han der i sin solblegede kasket og sorte træningsdragt med AaB-logoet lige over hjertet og lægger bolde af til Helenius, Spalvis, Ahlmann og de andre angribere, som han har fulgt på vejen fra ungdomsfodbolden til Superligaen. Og backen Jakob Ahlmanns lillebror med fornavnet Viktor får et par bemærkninger med på vejen, for de to arbejder med tilløbet til skud, og det rammer ikke helt rigtigt denne formiddag.

 

Efter endt træning er det også udviklingschefens fokus på detaljen, som et andet AaBtalent med indflydelse på førsteholdet trækker frem:

 

" Poul Erik har haft en en kæmpe andel i min udvikling. Han har fulgt mig, lige siden jeg blev en del af ligatrupperne i ungdomsrækkerne, og han har hele tiden skubbet mig til at tage det næste skridt. Han ser jo alle de ting, som man måske godt selv er klar over, men som man har brug for at vide for at gå det næste skridt. Der har han hele tiden været der - førsteberøringer, afslutninger, vendinger. Han har været meget, meget vigtig," siger Nicolaj Thomsen og fortsætter:

 

" Han er bindeledet mellem ungdom og senior, for det kan godt være svært at komme op som ungdomsspiller. Man har været vant til at være en af de bedste, og så kommer man op til noget andet, men der har Poul Erik været fantastisk til at fortælle, hvad man skal gøre bedre, og vise en vejen."

 

" Nu er det mere Kent [ cheftræner Nielsen], jeg snakker med, men før tog Poul Erik mig lige til side og viste et par klip fra kampen med reserveholdet. Det var ham, der holdt hånden over mig og lærte mig, hvordan det er at spille seniorfodbold," siger en af mange talenter, der har været under Poul Erik Andreasens vinger gennem de snart 15 år, han har arbejdet med de unge spillere i AaB.

 

Det må siges at have været en succes, som også kan aflæses på holdbillederne i cafeteriet.

 

Her har vinderne fået en varig plads til inspiration, og her er det kun Thomas Augustinussen, der optræder på flere billeder end Poul Erik Andreasen. For anfører " Augo" har vundet to DM-titler som ungdomsspiller og to som senior, mens manden i træningsdragten står i rækkerne med mesterholdene i 1995, 2008 og senest 2014, hvor talentarbejdet kulminerede med et ungt nordjysk mandskab, der i løbet af foråret overhalede både FC Midtjylland og FC København og endda også vandt The Double efter den første pokalsejr i 34 år - i Parken over FC København.

 

Men selv om det har været en succes, var det ikke bare et nemt skridt fra cheftrænerstillingerne til chef for ungdomsarbejdet.

 

" Det var lidt svært i starten, for jeg havde aldrig arbejdet med ungdomsspillere som træner. Jeg havde selvfølgelig arbejdet med unge mennesker via mit lærerjob, men inden for fodbolden havde jeg kun været seniortræner. Der var en tilvænning på nogle år, hvor man var nødt til at lære noget i forhold til, at det ikke var det færdige produkt, man havde med at gøre. Man skulle finde ud af, hvor de var henne i deres udvikling, og hvordan man skulle flytte dem videre."

 

" Indtil da havde jeg kun tænkt på resultater for førsteholdet de steder, jeg havde været, og der var man jo til eksamen hver eneste søndag og tænkte kun på, hvordan man kunne få holdet til at fungere. Det handlede om det overordnede taktiske for holdet, og så måtte de unge spillere stort set selv passe den individuelle udvikling, for det havde man næsten ikke tid til som cheftræner," siger udviklingschefen, der dog oplevede en stor fordel ved det nye fokus på talenterne.

 

" Jeg fik en voldsom lettelse ved at være fri for cheftrænerjobbet. Weekenderne blev pludselig helt anderledes, når man ikke gik og byggede op til en kamp. Hele tiden havde man den kamp i hovedet, resultatet og den næste kamp. Pludselig fik jeg en helt anden måde at gå til weekenden på, og jeg kiggede anderledes på fodboldkampe."

 

" Jeg har selvfølgelig stadig et stort ønske om, at AaB vinder, men jeg kigger lige så meget på, hvordan for eksempel Jakob Blåbjerg klarer sig. Så det er en helt anden indgang, jeg har til kampene i stedet for den stressende, for det er frygteligt tids-og ressourcekrævende at være cheftræner, og det går ud over alle ens omgivelser. Familien og ens egen gøren og laden."

 

" Det var en lettelse, og jeg tror det er en af grundene til, at jeg er blevet i jobbet som udviklingschef. Jeg har simpelt hen ikke ønsket at komme tilbage. Jeg har da haft muligheden et par gange og kan også stadig få nogle små henvendelser, men jeg har helt afskrevet det. Jeg har simpelt hen ikke drivet til det mere. Det er slut."

 

" Den anden grund, til at jeg har været i jobbet i 15 år, er selvfølgelig, at det er interessant. Det der med at se når de første gang spiller på stadion. Når Jakob Ahlmann eller Kusk kommer ind første gang, ja, der har været så mange undervejs. Det giver en glæde. Man har været med til at hjælpe ham ud på stadion og præstere, og måske i nogle tilfælde på landshold og til udlandet og så videre. Det er den gode følelse ved det job. At se at de lykkes."

 

" Så alt i alt har jeg forelsket mig lidt i den måde at arbejde på," fortæller Poul Erik Andreasen.

 

I sin jobbeskrivelse har han fokus på de unge spillere fra 16 til 21-22 år. Det betyder enkelte træningstider med U/ 17 og U/ 19 sammen med holdenes faste trænere, det betyder at følge de unge spillere i kamp i DM-rækkerne og reserveholdsrækken, og det betyder deltagelse i den daglige træning med førsteholdet, aktuelt med fokus på spillere som Blåbjerg, Kasper Pedersen, Andreas Bruhn og Frederik Børsting.

 

Men jo mere fast de spiller på førsteholdet, desto mere overgår det daglige arbejde til cheftræneren, og så trækker Poul Erik Andreasen sig tilbage i baggrunden, for at der ikke kommer for mange gode og måske også modstridende råd til de unge spillere.

 

Fra U/ 17 og frem lægges der udviklingsplaner for de enkelte spillere med fokuspunkter på det tekniske og taktiske niveau og det fysiske og det mentale område, og de bliver konstant fulgt op med øvelser, samtaler og re-evaluering hvert halve år. Det arbejde lavede han stort set alene i de første år, men i de seneste er der blevet ansat en talentchef på fuldtid, mens U/ 19 og U/ 17-holdene også har en fuldtidstræner, og det har givet en kvartet, der snakker fodbold konstant og overvejer øvelser, planer og projekter for de mange nordjyske talenter. Og det har altså givet succes med mesterskabet sidste år, mens det ligner en midterplacering i denne, hvilket ikke undrer udviklingschefen.

 

" Med det set-up vi har nu, kan vi ikke være en dominerende faktor i top tre gennem en årrække, også fordi vi mister spillere, som vi jo ikke bare går ud og erstatter med landsholdsspillere fra andre lande. Det er ikke vores koncept, og det har vi heller ikke penge til. Så derfor kan vi ikke sikre, at vi har et lige så godt hold året efter eller året efter igen.  Derfor skal vi bygge noget nyt op og vente på, at der er nogen nye, der lykkes."

 

" Vi har mere en bølgetendens i vores resultater, og det vil vi altid have. Jeg tror ikke på, at vi får økonomi til det andet. Der er Brøndby og FCK jo lysår foran os, også FC Midtjylland rent økonomisk. Det er ikke sammenligneligt.

Vi er ikke engang sammenlignelige med OB og AGF, vi ligger jo helt nede i den nederste tredjedel med hensyn til budget. Men der kan godt være nogle gode resultater ind imellem, vi har jo haft fire mesterhold."

 

" Jeg ved ikke, hvordan det ser ud om fem-ti år, men lige nu har bestyrelsen valgt konceptet med udvikling af egne talenter, og derfor har det selvfølgelig været heldigt, at vi har kunnet lykkes med det forholdsvis tidligt.

For vi var jo hårdt trængt rent økonomisk for godt et år siden. Sidste forår før aktieemissionen og mesterskabet var vi derude, hvor vi næsten ikke kunne betale lønninger, og vi lånte penge af amatørklubben for at kunne holde skindet på næsen. Vi var ikke helt lige så langt ude som Midtjylland, men tæt på faktisk," siger Poul Erik Andreasen og glæder sig over, at tingene er vendt rent økonomisk, hvilket også kommer til at smitte af på holdene.

 

For der skal laves et par nye kunstgræsbaner, og så skal der opføres en ny bygning til førsteholdet ved siden af administrationsbygningen i stedet for den førstesal af klubhuset, hvor vi sidder nu, og som var toppen af faciliteter tilbage i midten af halvfemserne, men i dag er overhalet af alle andre.

 

Så der arbejdes uden for banen, men hvordan ser det ud med talentmassen inden for kridtstregerne? Tidligere har talentchef Jacob Larsen snakket om, at 00' erne så rigtig spændende ud?

 

" Vi spiller jo med blandt de bedste, når der er KB Cup og eliteturneringer rundt omkring i Danmark på U/ 15, U/ 14 og U/ 13-niveau, så jeg tror stadig på, at de kommer. Det er rigtigt, at 00' erne har set gode ud, og de er også stadig okay, men jeg tror ikke, at de er outstanding i Danmark. Men der er fine spillere på. Det er jo dem, der først skal til at have kontrakter i år, hvor de bliver 15." 

 

"02' erne ser også rigtigt gode ud og er måske en af de allerstærkeste årgange længe. I 97' erne har vi mange talentfulde spillere, og det bliver spændende at se, hvor mange af dem der kan slå igennem. Der er sådan nogle rigtigt spændende spillere, tekniske og spilintelligente typer, og hvis de kan gå hele vejen, så kan de blive rigtig interessante. Men der er jo også enkeltspillere i de andre årgange, så det kan være, at det er en 98' er eller en 99' er eller en 96' er, der ender med at blive den allerbedste," siger Poul Erik Andreasen belært af erfaringen med spillere som Kasper Kusk og Nicolaj Thomsen, der ikke lignede kommende Superliga-spillere, men blev det.

 

Og så er problemet, at AaB ikke kan holde på dem, og det gør altid lidt ondt på talentudvikleren, når de bedste forsvinder.

 

" Det er ærgerligt hver gang. De ryger jo som regel, fordi de fungerer godt, og det er sådan " årrh." Men ønsker jo, at de skal fungere godt over en årrække. Jeg synes så også, at tempoet, vi har solgt i på det sidste, har været for højt. Der er gået for mange topspillere væk fra vores hold. Enevoldsen, Lucas Andersen, Jacob Barrett røg til Juventus som17-årig, Helenius, Lasse Nielsen, Kusk, Thomsen hvis han ryger. Det er sgu voldsomt, og det bliver for mange på for kort tid til, at vi kan holde os deroppe. Jeg ved godt, at det er sådan, gamet er, men jeg vil hellere se dem ude på stadion i mange år. De skal være en del af AaB's førstehold i et stykke tid. Så er de også mere modne til at komme videre." 

 

" Der kan laves masser af gode og faglige argumenter for, at Kusk skulle være blevet længere tid i AaB, og at Thomsen skal det samme. Men vi må også se i øjnene, at nogen af dem her, de har en drøm, og den drøm ender et eller andet sted i udlandet. Og hvis så den mulighed kommer på et tidspunkt, så kan det godt være, at drømmen overtrumfer fornuften nogle gange. De kommer jo desværre ikke og spørger os, om det er et godt tidspunkt, og selv om de spurgte, var det ikke sikkert, at de hørte efter alligevel. De afgør det selv med deres agenter eller deres forældre," siger Poul Erik Andreasen, der dog også har bemærket, at mange vender hjem igen med uforrettet sag.

 

" Generelt har de ikke været parate nok til det. Der er noget modenhedsmæssigt som fodboldspiller, der er noget modenhed som menneske. Det er lettere at være professionel i Danmark, end det er i Belgien eller i Holland eller i Tyskland. Der bliver stillet større krav, og så kan du spørge, hvorfor vi ikke stiller lige så store krav, men det er bare ikke kulturen i Danmark."

 

" Vi gør det på den rigtige måde set fra vores kultur og samfund, men de skal nok have noget mere modenhed, hvis de skal springe til det næste niveau, som kræver mere på det menneskelige, det fysiske og det " killer"-mæssige plan. Vi er jo lidt søde ved hinanden, mens det bliver mere krig, når man kommer ud i de andre ligaer. Og det er der simpelt hen nogen, der ikke er parat nok til, og så kommer de hjem i en meget dårligere tilstand, end da de tog af sted," lyder det fra udviklingschefen.

Læs resten af historien på næste side