Hobro-profil: Det er som juleaften
Illustration
Superliga

Hobro-profil: Det er som juleaften

Hobro-stopperen Mads Justesen glæder sig til sæsonstarten i Superligaen.

Hobro tager på søndag hul på Superliga-eventyret, når modstanderen er OB i premiererunden i Odense. For klubbens forsvarsprofil Mads Justesen bliver det en stor oplevelse, for flere af klubbens spillere har aldrig prøvet kræfter med Superligaen før. Det fortæller Mads Justesen i et interview med Tipsbladet.

- Jeg er spændt og ser frem til det. Vi sad lige nogle stykker og snakkede om, at det er jo som juleaften. Vi glæder os bare til søndag nu. Der er lige en træningskamp i aften [ onsdag mod Vendsyssel], og det eneste, man tænker på, er, at man skal undgå at blive skadet. Det ville ikke være til at bære, siger Mads Justesen til Tipsbladet. 

Læs også: Optakt: OB - Hobro

Han ser frem til de store kampe, hvor Hobro får nye oplevelser og bliver testet som hold. 

- Jeg glæder mig til atmosfæren omkring de stadions, vi skal ud at spille på. Og så glæder jeg mig til, at vi bliver testet som hold. Det første, journalister siger, når de ringer til os, er det her med sammenholdet, og nu skal vi rigtig til at bevise det, når vi får nogle perioder med modgang og svære tider. Der skal man vise, at man står sammen, siger han. 

Tipsbladet har talt med Mads Justesen, der udover at være fodboldspiller i Hobro, både er gymnasielærer og landmand i det civile. Det hele kan læses i Tipsbladet, der er på gaden fredag. 

Og husk: 

For at læse Tipsbladet, skal du købe Ekstra Bladet. Det hele kan fås for kun 20 kroner i en forhandler nær dig. Tipsbladet kan også læses som e-avis - klik her.