Hvilsom på pletten, da Esbjerg nedlagde Silkeborg i Superliga-test
Foto: Martin Davidsen/tipsbladet.dk
Superliga

Hvilsom på pletten, da Esbjerg nedlagde Silkeborg i Superliga-test

Nyindkøbte Mads Hvilsom scorede, da Esbjerg slog Silkeborg på hjemmebane tirsdag aften.

Superliga-klubberne er i gang med forberedelserne til den kommende Superliga-sæson, og i den forbindelse mødtes Esbjerg og Silkeborg tirsdag aften. 

Første halvleg forløb med esbjerggenserne som det bedste mandskab, og det resulterede også en enkelt gang i et mål til hjemmeholdet, da Kevin Mensah gjorde det til 1-0. 

I anden halvleg udbyggede nyindkøbte Mads Hvilsom den føring til 2-0, da han efter cirka 50 minutter pandede et indlæg i kassen med hjælp fra overliggeren. 

Med små 20 minutter igen formåede Silkeborg at reducere til 2-1 ved Ulrik Flo, efter en defensiv fejl af Esbjerg, men tættere kom de rødklædte heller ikke på. Esbjerg vandt testkampen med 2-1.