Superliga

- Kunstgræsset kan være farligt

OB-spillerne var ikke begejstrede over den spritnye kunstgræsbane, der blev indviet i Farum søndag.

Sol og vind blev fordelt lige, da FC Nordsjælland og OB spillede 1-1 i søndagens sene opgør i Superligaen. Men mens der var glæde og stolthed over den nye bane i hjemmeholdets lejr var der knap så tilfredse miner hos gæsterne fra Fyn.

- Det var ikke specielt godt at spille på den, det var svært at stå fast, synes jeg, og det kan være ekstra farligt i mand-mod-mand-situationer. Men det er jo ens for begge hold, jeg bryder mig bare ikke om at spille på det underlag, siger OB-anfører Ander Møller Christensen til Fyens Stiftstidende.

Han bliver bakket op af holdkammeraten Rasmus Falk.

- Banen var da bedre at spille på end vores hjemme i Ådalen, men jeg foretrækker helt klart græs. Jeg håber bestemt ikke, at alle 12 superligahold skal spille på kunstgræs, siger Rasmus Falk til Fyens Stiftstidende.

Både FC Nordsjælland og OB kravkede med det uafgjorte resultat på på fire point og placerer sig midt i tabellen.

Anfører Anders Møller Christensen fandt banen for glat.