Mainz byder igen på Uffe Bech
Foto: Polfoto
Superliga

Mainz byder igen på Uffe Bech

FC Nordsjælland har modtaget et bud på klubbens offensivprofil Uffe Bech, skriver BT.

Uffe Bech fik dette efterår sin debut for det danske landshold, da han kom på banen i kampen mod Albanien den 11. oktober. Offensivspilleren har i det hele taget været i glimrende form og har lavet syv Superliga-mål i efteråret. Det er ikke gået ubemærket hen udenfor landets grænser.

Det skulle dog være Uffe Bechs gamle træner i FC Nordsjælland, Kasper Hjulmand, der er mest lun på at hente den unge angriber, og derfor har Mainz angiveligt budt på Uffe Bech, som de også gjorde uden held sidste sommer, skriver BT.

Uffe Bech har optrådt på en lang række ungdomslandshold, men har stadig sit første landskampsmål for Danmark til gode. 

Mainz fik denne sommer et bud på omkring 15 millioner kroner for Uffe Bech afvist af FC Nordsjælland, men nu forsøger klubben med Kasper Hjulmand i spidsen igen at hente Bech til Bundesligaen.