Medie: Leicester opmærksomme på Delaney
Foto: tipsbladet.dk
Superliga

Medie: Leicester opmærksomme på Delaney

Tribunen.com skriver, at Leicester har FC Københavns Thomas Delaney på blokken.

Det trækker for alvor op til et udlandsskifte for Thomas Delaney. I går præsenterede FC København købet af den slovakiske midtbanespiller Jan Gregus, og efterfølgende indrømmede klubdirektør Anders Hørsholt, at anføreren er tabt for klubben. 

Tribunen.com mener at vide, at selveste de engelske mestre, Leicester, overvejer et bud på Delaney, hvis N'Golo Kanté bliver solgt.

Det forventes dog, at Leicester snarligt færdiggør købet af franske Nampalys Mendy fra Nice, der spiller samme plads som danskeren. 

Det fremgår yderligere af sitet, at Delaney har afvist tilnærmelser fra Club Brügge, der angiveligt ikke skulle matche landsholdsspillerens ambitioner.