Mesterskabskamp kan holde Spalvis i Aalborg
Superliga

Mesterskabskamp kan holde Spalvis i Aalborg

Superliga-topscorer Lukas Spalvis er måske ikke tabt for AaB allerede i dette transfervindue. Angriberen vil gerne spille med om mesterskabet.

For to sæsoner siden spillede Lukas Spalvis et strålende forår, så AaB kunne løfte pokalen som dansk mester, og måske kan det samme ske igen. Lukas Spalvis har været brandvarm i efteråret, hvor han med 14 kasser i 15 startende kampe viste sin suveræne evner foran mål og samtidig var med til at sparke AaB helt op på andenpladsen i Superligaen forud for forårssæsonen.

Ikke overraskende er den 21-årige litauer et varmt evne på rygtebørsen, men det er ikke sikkert, at det allerede er nu, at Spalvis tager skridtet videre til en større klub og liga. Det fortøller han selv.

- Det ville være noget andet, hvis vi lå nummer syv eller otte. Så ville jeg måske tænke, at der ikke var ret meget at spille for, men nu er situationen jo en anden. Det kan gå hen og blive en sjov halvsæson for os, når man tænker tilbage på, hvad der skete for to år siden. Vi ved jo, at alt er muligt, og derfor vil jeg heller ikke sige, at jeg har travlt med at komme væk, siger Lukas Spalvis til Nordjyske.

Angriberen har kontrakt helt frem til sommeren 2018, så AaB har gode kort på hånden.