Michael Jakobsen: Australsk fodbold er bedre end dansk
Alka Superliga
Superliga

Michael Jakobsen: Australsk fodbold er bedre end dansk

Melbourne Citys Michael Jakobsen mener, at kvaliteten i A League er højere end i den danske Superliga.

Michael Jakobsen, der står noteret for fem danske landskampe, kom til sidste sæsons nummer fire i den australske A League, Melbourne City, i september måned. 

Han har her skrevet under på en to-årig kontrakt og har fået sin debut for Melbourne, da han startede inde i en kamp mod Western Sydney Wanderers, som Melbourne City vandt 4-1. 

33-årige Jakobsen har spillet størstedelen af karrieren i Danmark hos klubber som Esbjerg og AaB og efter blot en måned i Australien er han klar med en kontant sammenligning mellem niveauet i de to landes bedste ligaer. 

- Det var vigtigt for mig at komme til en klub, hvor de har ambitioner og ønsker at vinde trofæer. Det er også en ny kultur og et helt nyt sted. Jeg tror, at det som person udvikler én, fortæller Jakobsen ifølge outside90.com. 

- Sammenlignet med Danmark, så tror jeg, at det er på det samme niveau, hvis ikke bedre.

I sin debut scorede Jakobsen et fantastisk saksesparksmål. 

- Det er noget, der kun sker én gang i livet. Jeg var også selv overrasket. Det er dog ikke noget, man skal vænne sig til, slutter han.