Ny SønderjyskE-forsvarer: Et stort skridt fremad
Foto: SønderjyskE.
Superliga

Ny SønderjyskE-forsvarer: Et stort skridt fremad

Joao Pereira er glad for, at han er kommet til SønderjyskE.

SønderjyskE har torsdag offentliggjort en aftale med den portugisiske forsvarsspiller Joao Pereira. 

Pereira skifter til SønderjyskE fra Vejle, og han glæder sig over at være tilbage i Superligaen, hvor han tidligere har spillet med FC Nordsjælland. Han ser SønderjyskE som et skridt opad.

- Det er en rigtig god klub. Har taget et stort skridt fremad i min karriere. Jeg føler mig godt tilpas i klubben, og jeg harmonerer godt med holdkammeraterne. Jeg glæder mig til at komme i gang med sæsonen, siger han til tipsbladet.dk.

Den portugisiske forsvarsspiller har store forventninger til sin tid i SønderjyskE.

- Jeg vil spille mest muligt, men jeg ved, at jeg skal kæmpe for det. Jeg skal hjælpe holdet og forsøge at gøre det godt. Jeg ved, at SønderjyskE har stort fokus på sammenhold. Det er ikke en stor klub, men det er en klub, som har et godt miljø i spillertruppen. Man arbejder for hinanden og har nogle gode værdier i klubben, siger han.

Det bliver en svær sæson, hvor vi ikke skal slappe af. Så klarer vi den ikke. Vi skal koncentrere os og være hundrede procent klar i alle i kampe, tilføjer han. 

Joao Pereira kender en smule til SønderjyskE's nye træner Jacob Michelsen. Han har et godt indtryk af den tidligere Skive-træner.

- Jeg har spillet mod Skive med Vejle. Jeg husker Skive som et godt hold, og jeg har et godt indtryk af Jacob som træner og person. Jeg ser frem til at arbejde sammen med ham, siger Pereira.

SønderjyskE's nye forsvarsspiller har skrevet under på en et-årig kontrakt med klubben.