OB-træner: Vi mangler individuel styrke
Foto: ob.dk/Morten Wamsler
Superliga

OB-træner: Vi mangler individuel styrke

OB-træner Kent Nielsen vil besejre Horsens på omstillinger og fysik.

OB har kun hentet syv point i sæsonens første seks kampe, og selvom der har været spillemæssige lyspunkter, er det ikke tilfredsstillende for fynboerne. 

Senest tabte OB til Esbjerg med 2-3 på udebane, og Kent Nielsen ser nu frem mod søndagens kamp mod AC Horsens.

- Vi tager vores seks kampe under et, så er vi gode til at bringe bolden ud i gunstige situationer. Men i forhold til foråret mangler vi individuel styrke til at udnytte det eller læse situationerne rigtigt. Det vil blive vigtigt mod Horsens på søndag også. De er ligeglade med, om vi kommer til at styre kampen og de er ligeglade med, om vi slår mange indlæg. Vi skal vinde på omstillinger og på at matche dem fysisk, siger Kent Nielsen til fyens.dk

OB møder AC Horsens søndag klokken 14.00 på hjemmebane.