Superliga

Ole Palmå stopper i Brøndby

Den 30. juni 2011 er Ole Palmå færdig som direktør i Brøndby. Han har sagt sit job op.

Ole Palmå stopper som administrerende direktør i Brøndby 30. juni 2011. Det skriver Brøndby i en fondsbørsmeddelelse i dag. Direktøren tiltrådte så sent som i marts 2010, da Frank Buch Andersen sagde sit job op tidligere i marts måned.

Brøndby har derfor nu god til at finde sin fjerde direktør på godt et år. Islandske Hermann Haraldsson blev fyret som direktør i klubben i juli 2009. Et som Frank Buch Andersen overtog.

I tiden hvor Ole Palmå har været direktør har han haft omend meget travlt. Nøglemedarbejdere har forladt klubben, og gennem hele perioden har Palmå og Brøndby manglet en sportschef til at tage sig af køb og salg af spillere.

Tre bestyrelsesmedlemmer er samtidig fra og med i dag udtrådt af bestyrelsen i Brøndby. Det drejer sig om Kurt Larsen, Niels Roth og Ole Staxen.

Benny Winther, Torben Hjort og Finn Andersen er dermed de eneste tilbageværende bestyrelsesmedlemmer ved siden af formand Per Bjerregaard, der længe har været under hård beskydning fra klubbens fans, der har krævet hans afgang.

Brøndby har udsendt en kort fondsbørsmeddelelse, hvor de offentliggør Ole Palmås opsigelse og bestyrelsesmedlemmernes afgang. Klubben er ikke kommet med nogen begrundelse.