Optakt: FC Midtjylland – Esbjerg fB

Medaljekandidaterne fra FC Midtjylland er ved at tabe terræn til Brøndby og FC København og har derfor brug for tre point, når Colin Todds mandskab fra Esbjerg fB kommer på besøg i Herning.



Kampfakta:
Kampstart: Fredag klokken 20.15
Spillested: MCH Arena, Herning
Dommer: Mads-Kristoffer Kristoffersen
På tv: TV3 Sport 2
Twitter: #sldk #fcmefb

Holdnyt:

FC Midtjylland:
Jess Thorup og FC Midtjylland er aktuelt fem point efter de to tophold Brøndby IF og FC København, men kubben har mod Esbjerg fB en god mulighed for at få tre point og tanke lidt selvtillid.

I forhold til sidst, klubben var i aktion, er Vaclav Kadlec skiftet til Sparta Prag, mens Martin Pusic’ skifte til Standard gik i vasken. Ind er kommet Gustav Wikheim og Bruninho – begge på lejeaftaler – og det er ikke utænkeligt, at Bruninho i hvert fald kommer i aktion mod Esbjerg. I aktion kommer Rafael van der Vaart også, for FC Midtjylland har allerede meldt ud, at hollænderen spiller fra start. Pusic er også med i FC Midtjylland-truppen, efter skiftet til Belgien glippede.

Ude sidder Tim Sparv fortsat med en skade.

Esbjerg fB:
Det har taget lidt tid, men det virker til, at der nu er bedring at spore hos Esbjerg fB, der i Colin Todd har en træner med en klokkeklar filosofi. Opgaven for Todd har i første omgang bestået i at skabe en struktur og ballast på holdet, så det hele ikke falder sammen, som man så mod Brøndby og FC København i starten af sæsonen, hvor det blev til 0-4.

Todd har haft et par uger til at arbejde med holdet uden at skulle tænke på kampe, så det må forventes, at man ser et Esbjerg-hold, der har flyttet sig yderligere.

Klubben hentede ikke noget på sidstedagen i transfervinduet, omend der heller ikke var noget, der smuttede fra truppen, og det skal man selvfølgelig også glæde sig over, hvis man er EfB-mand.

Venstre back Jesper Lauridsen kommer ikke til at møde sin tidligere arbejdsgiver, fordi han fortsat sidder ude med en skade, mens tidligere anfører Jesper Jørgensen kan være tilbage i truppen efter at have døjet med sygdom og skade.

Karantæne:
FC Midtjylland: Ingen
Esbjerg fB: Ingen

Bud på startopstillinger:

FC Midtjylland (4-1-4-1): Dahlin – Nissen, Hansen, Banggaard, Novak – Poulsen – Hassan, Olsson, van der Vaart, Borring – Onuachu

Esbjerg fB (4-4-2): Højbjerg – Laursen, Nordvik, Lund, Hagelskjær – Nielsen, Palsson, Andersen, Paulsen – Mensah, Hvilsom

Profilen:
Ansættelsen af Colin Todd har været god for offensivspilleren Kevin Mensah, der har spillet samtlige syv Superliga-kampe fra start. Den tidligere Viborg-spiller har ellers tidligere haft svært ved at komme på holdet i Esbjerg, men med ansættelsen af Todd har Mensah fundet en plads som en af de to angribere i englænderens system. Og han har spillet godt. Hold øje med Mensah, der har godt fart og gode ideer.

Vidste du, at…:
Jakob Poulsen er den spiller i FC Midtjylland, der har lavet flest mål med fire scoringer. Det er imponerende, og det er faktisk flest af alle, hvis man trækker Brøndby-spillere fra listen. Poulsen har sammen med Kamil Wilczek lavet fire kasser i indeværende sæson, mens Andrew Hjulsager og Teemu Pukki ligger foran med henholdsvis seks og otte mål.

Dom:
Esbjergs formkurve er opadgående, mens FC Midtjyllands formkurve er nedadgående. Esbjerg har fået fire point i de sidste to kampe, mens FC Midtjylland er uden sejr i Superligaen i fire kampe i træk. Normalt er Jess Thorups mandskab skarpt på hjemmebane, men det må alligevel bekymre, at klubben blot har fået tre point i de sidste fire kampe. Vi tror på endnu en pointdeling, for Esbjerg har hævet bundniveauet, og det kan give et overraskende point i Herning. 1-1 ender det. 

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:





Tidligere Superliga-træner dybt involveret




LIVE

TransferLIVE: Færdig i FC Midtjylland

Endnu et forbund i kødet på FIFA

Her kan du se FC København mod FC Polissya

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

FCK-træner slår fast: Han er førstevalget

Jagtet af FCK og BIF: Nu er der landet stort bud

Ny FC København-stjerne imponerer



LIVE

Superliga-LIVE: Træner stadig med i Brøndby

Surt show – dumpet!

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Her er FC Københavns pris på William Clem

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

Dansker i rekordtransfer



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Jagter dansk landsholdsspiller

Superliga-retur?

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha

Slår transferrekord for Superliga-angriber

Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?

Danmark har solidt koefficient-udgangspunkt

‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’

Har budt en milliard

Transferjournalist med Nørgaard-melding

Wolfsburg-boss med ny Eriksen-udmelding

Peter Graulund med hård Superliga-dom

Her er Andreas Skov Olsens nye klub



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!

Bekræfter: Salah-transfer droppet

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Tonni Adamsen stjæler overskrifter