Optakt: OB – AaB

To af forårets mest formstærke hold afslutter runden, når AaB gæster OB på EWII Park.



Kampfakta:
Kampstart: Mandag klokken 19.00
Spillested: EWII Park, Odense
Dommer: Jens Grabski Maae
På TV: TV3 Sport 1
Hashtag: #obaab #sldk

Holdnyt:
OB:
I efteråret var OB’s helt store problem, at holdet ikke evnede at score nok mål. Det ser ud til, at holdet har efterladt det problem i 2016, for i årets to første kampe er det blevet til fire af slagsen.

Pointhøsten er den samme, og selvom 1-1 i Horsens faktisk var skuffende med tanke på spillets fordeling, peger pilen i den grad op for OB.

Rasmus Jönsson har hidtil vist sig som den målscorer, OB manglede i efteråret, og den dystre stemning, der herskede omkring Ådalen i Odense er for en stund lettet.

OB mangler at vise, at fremgangen er permanent og ikke blot udtryk for tilfældigheder. Holder den fine form ved, har Kent Nielsen og co. tilpasset formkurven helt rigtigt med tanke på det nedrykningsspil, der står for døren.

Ryan Johnson Laursen er tilbage i truppen og er med i stedet for Oliver Lund.

Spørgsmålet er, om anfører Kenneth Emil Petersen glider ind i midterforsvaret, eller om Jeppe Tverskov og Frederik Tingager, som har gjort det så fint i forårets to første kampe, får genvalg mod AaB.

OB ligger nummer 13 med 22 point.

AaB:
Mandagens værter fra Odense er ikke det eneste hold, som havde problemer i efteråret, men som har startet foråret godt. Det gælder også AaB, der med det sene sejrsmål i Aarhus og Jakub Sylvestrs hattrick mod Silkeborg IF har fået fuld valuta for årets to første kampe.

I DBU Pokalen torsdag aften vandt AaB med hele 5-0 over Silkeborg, og hvilken kamp for Rasmus Thellufsen, der lavede fire kasser. Der er grund til optimisme i Aalborg, hvor talenterne står i kø til et gennembrud på Superliga-holdet.

Den nye cheftræner, Morten Wieghorst, kunne næsten ikke have tænkt sig en bedre start på tilværelsen i Aalborg, og AaB ligner pludselig et varmt bud på en deltager i mesterskabsspillet.

Der er også positive tendenser at spore i de gode præstationer, som unge folk som Joakim Mæhle og Magnus Christensen har leveret. Ligesom i OB er stemningen vendt til det positive for AaB, der har brug for endnu en sejr for at holde sig til i top 6.

Også på skadesfronten er der godt nyt. Thomas Enevoldsen og Kasper Pedersen var i aktion for reserveholdet mandag, og Edison Flores fik både spilletid i Superligaen og i pokalen mod Silkeborg. Enevoldsen er dog ikke med i truppen, mens Kasper Risgård er skadet. Det samme er Jannik Pohl.

AaB ligger nummer seks med 32 point.

Karantæne:
OB: Ingen
AaB: Ingen

Bud på startopstillinger:
OB (4-4-2): Grytebust – Desler, Tverskov, Petersen, Barrett Laursen – Nielsen, Thomasen, Izunna, Jönsson – Edmúndsson, Jacobsen

AaB (4-4-1-1): Larsen – Mæhle, Holgersson, Blåbjerg, Ahlmann – Meilinger, Würtz, Christensen, Thellufsen – Børsting – Sylvestr

Profilen:
Begge hold havde problemer med at omsætte chancer til mål i efteråret, og begge hold har en spiller, som har løst det problem i forårets to første kampe. Jakub Sylvestr ligner – på et smalt grundlag – et superkøb for AaB, mens Rasmus Jönssons tre mål i to kampe trods alt adskiller sig fra hans normale målsnit. Hvis Sylvestr scorer igen, får hans popularitet i Aalborg ingen grænser.

Vidste du, at..:
Der er ingen af de to cheftrænere, der har særlig gode indbyrdes statistikker mod det modsatte hold. Kent Nielsen har gennem sin karriere fået 1,13 point i gennemsnit mod AaB, og Morten Wieghorst har fået 1,06 i snit mod OB.

Dom:
OB’s opblomstring i det tidlige forår har været imponerende, men det samme kan siges om AaB. Nordjyderne har endda været en tand bedre, ligesom de trods alt kom fra et stærkere udgangspunkt. Alt andet lige peger det i retning af udebanesejr i Odense mandag aften, og det går vi også med.

1-2 lyder buddet således herfra.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel:







LIVE

TransferLIVE: Lindstrøm-skifte er ‘meget tæt på’

Ekstremt dyr stjerne meldes enig med Liverpool

Landet i Danmark – lægetjek tirsdag

Afsløring: Brøndby-bud – nærmer sig Olti Hyseni

‘Jeg kan se Olti på den højeste hylde’

Er han FCK’s joker i europæisk gyserkamp?

Bomber løs – her er prisen på Amin Chiakha



LIVE

Superliga-LIVE: Her er AGF’s mulige modstander

Her er Andreas Skov Olsens nye klub

Sætter klar målsætning

Åbner for Kasper Dolberg-bombe

Superliga-retur?

Slår transferrekord for Superliga-angriber



TIPSBLADET SPECIAL

Superliga-spil: Kan du drafte et perfekt hold?

Diant Ramaj skal videre

Rekordtransfer sender penge til Danmarksserie-klub

‘Han er et af Europas største angrebstalenter’

‘Grønt lys’ baner vejen for Lindstrøm-transfer

Dortmund tæt på transferrekord – køber supertalent



TRANSFER

Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026

Bekræfter: Salah-transfer droppet

Har budt en milliard

Peter Graulund med hård Superliga-dom

Tonni Adamsen stjæler overskrifter

Han er ny landstræner for Italien

Dommerekspert: FCM-angriber var svineheldig!

Transferjournalist med Nørgaard-melding

‘Hele Europa længes efter dette supertalent’

Afsløring: Sviatchenko var tæt på denne SL-klub

Rundens hold i Superligaen – 1. runde



TIPSBLADET SPECIAL

Sådan gør din Superliga-klub i sommerpausen

FCK misser landsholdsspiller

Tidligere FCK-spiller efterlyst internationalt

Afsløring: Bodø/Glimt accepterer bud på Klynge

‘Flere Superliga-klubber har ringet om ham’