Optakt: SønderjyskE - FC København
Superliga

Optakt: SønderjyskE - FC København

FC København har vundet alle tre kampe i Superliga-sæsonen - SønderjyskE har ikke vundet i de første tre kampe. Nu står de to mandskaber over for hinanden i Haderslev.

Kampfakta:
Kampstart: Søndag klokken 16.00
Spillested: Sydbank Park, Haderslev
Dommer: Michael Tykgaard
På tv: Canal 9
Twitter: #SJEFCK #sldk

Holdnyt:

SønderjyskE:
I skrivende stund har SønderjyskE ikke spillet klubbens Europa League-opgør mod Zaglebie Lubin.

Klubben kommer til mødet med FC København med en - måske - lidt bitter smag i munden, for mens det har spillet i Europa League, hvor klubben nærmer sig et gruppespillet, har spillet i Superligaens første tre kampe ikke ført en sejr med sig og har blot givet et enkelt point. Det er svært at balance to turneringer, men SønderjyskE skylder også sig selv at prøve Europa af.

Til opgøret mod FC København er SønderjyskE uden Casper Olesen, der brækkede en ankel onsdag, mens også Kees Luijckx er ude. Marc Dal Hende har også døjet med problemer op til opgøret.

FC København:
FC København er videre til den afgørende kval-kamp i Champions League, og i Superligaen kører det også på skinner for Ståle Solbakkens mandskab. Klubben har efter de tre første kampe i Superligaen tre sejre og en målscore på 11-0. Målmand Robin Olsen har ikke haft meget at lave.

Til opgøret er der tvivl om Andreas Cornelius, der udgik af opgøret onsdag aften mod Astra Giurgiu med en skade, efter han havde scoret to gange i kampen. Ellers er der stort set frit valg på alle hylder og forvent, at Ståle Solbakken igen roterer sit hold, så der er friske ben på banen.

Danny Amankwaa og Bashkim Kadrii var end ikke på bænken onsdag mod Astra Giurgiu - så stærk er FCK-truppen.

Karantæne:
SønderjyskE: Ingen
FC København: Ingen

Bud på startopstillinger:
SønderjyskE:

SønderjyskE (4-1-4-1): Skender - Pedersen, Kanstrup, Maak, Dal Hende - Drachmann - Kroon, Guira, Madsen, Absalonsen - Bechmann

FC København:

FC København (4-4-2): Olsen - Ankersen, Zanka, Johansson, Augustinsson - Kusk, Kvist, Delaney, Falk - Pavlovic, Santander

Profilen:
Johan Absalonsen møder en klub, han spillede for i en kort periode i karrieren for fire - fem år siden. Det blev ingen succes for Absalonsen i FC København, men han har siden slået sit navn fast i SønderjyskE og kan måske mod FCK være nøglen til en SønderjyskE-sejr. Kantspillerens fart er farlig for FCK.

Vidste du, at...:
De seneste tre Superliga-kampe mellem de to mandskaber i Haderslev er blevet vundet af FC København, og med FCK's start på sæsonen in mente er FCK favorit til igen at tage sejren i Haderslev. 

Dom:
Begge klubber kommer med midtugekampe i benene, og det bliver interessant at se, hvordan klubberne restituerer. FC København har den bredeste og bedste trup, og det kan sagtens vise sig at blive udslagsgivende, for Ståle Solbakken kan sætte friske folk på banen. Vi tror på, at FCK kommer hjem med de tre point og en smal sejr på 1-0.

Tidligere indbyrdes kampe, form og tabel: